Fartdæmpning for cykeltrafik ved vejarbejde

L. Herrstedt, T. Buch, B. Lund, Oktober 2018

I samarbejde med Vejdirektoratet, SafeRoad og GevekoMarkings har Trafitec testet forskellige løsningsforslag til midlertidig fartdæmpning for cykel-trafik. Testprogrammet er gennemført i to dele.

Første del blev udført i 2017 på en 2,2 m bred enkeltrettet cykelsti langs Lundtoftegårdsvej i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Anden del blev udført i 2018 på en 2,0 m bred enkeltrettet cykelsti langs Gladsaxe Ringvej i Gladsaxe Kommune.

De testede designs til hastighedsdæmpning inkluderer: tre alternative opstillinger med sorte mobile rumleriller, to alternative opstillinger med forsætninger af cykelarealet etableret med brug af N42 tavler, tre alternative opstillinger med præfabrikerede sort/gule bump samt et design med en prototype på en enkelt skridsikker gummimåtte med rumleeffekt.

Alle testdesigns medførte en signifikant reduktion i middelhastigheden efter passage af fartdæmperen.

Fartdæmpere med bump/rumleriller synes mest effektive til at reducere cyklisternes hastighed. Data tyder på, at de sort/gule præfabrikerede bump er bedre end de sorte mobile rumleriller og bedre end én enkelt gummimåtte.

 

Hent publikation: