Uheldsanalyse af danske '2-1' veje

Belinda la Cour Lund, Trafik og Veje, Marts 2016

Der er gennem de sidste ca. 10 år etableret langt mere end 100 '2-1'veje i Danmark, og stadig flere kommer til.

Da vores viden om den trafiksikkerhedsmæssige effekt af '2-1'veje er meget begrænset, har Trafitec lavet en uheldsanalyse af '2-1'veje i Danmark for Vejdirektoratet.

Uheldsanalysen er baseret på politiregistrerede uheld før og efter etablering af 55 '2-1'veje med en samlet længde på ca. 57 km. Resultaterne viser, at antallet af uheld samlet set falder ved etablering af '2-1'veje, men at effekten bl.a. afhænger af den tilladte hastighed og brugen af fartdæmpende foranstaltninger på strækningen. For '2-1'veje med fysisk hastighedsdæmpende foranstaltninger ses et signifikant fald i antal uheld på 32%. På veje, hvor hastighedsbegrænsningen nedsættes i efterperioden, ses et signifikant fald i antal uheld på 47%.