Test af afmærkning af vejarbejde på 4-sporede motorveje – Del 2

Thomas Skallebæk Buch, Belinda la Cour Lund, September 2016

Notatet er en undersøgelse af i alt 5 afmærkningskoncepter ved vejarbejde på 4-sporet motorvej.

Undersøgelsen består af 4 opstillinger med kørende vejarbejde i venstre spor, hvor forskellige udgaver af forvarsling afprøves.

Desuden testes 1 opstilling med vejarbejde i højre spor. Denne opstilling ammenlignes med en anden opstilling, der blev testet i en tidligere undersøgelse (Del 1).

Hensigten er at sammenligne, hvordan de forskellige udgaver af afmærkningskoncepter påvirker trafikantadfærden med hensyn til trafiksikkerhed og afvikling. Notatet skal dermed være med til at danne grundlag for udformning af standardafmærkning ved forskellige typer af vejarbejde.

Undersøgelsen bygger på spoledata fra 5 målesnit frem mod og gennem testopstillingerne og videoobservationer. Spoledata anvendes til at vurdere sporbenyttelse og gennemkørselshastigheder. Videoobservationer benyttes til at vurdere situationer med konfliktende adfærd frem mod og gennem indsnævring. Derudover benyttes videomaterialet også til at opgøre omfanget af sene vognbaneskift frem mod indsnævring til ét spor.

Hent publikation: