Mødeulykker med døden til følge

Puk Kristine Andersson, Trafitec - Lotte Brædder Francke, Vejdirektoratet, Trafik og Veje, Marts 2016

Undersøgelse af 165 mødeulykker

I årene 2010-2013 fremgår det af Vejdirektoratets Dødsulykkesstatistik, at der er tre ulykkessituationer, som oftere ses blandt dødsulykker end blandt øvrige personskadeulykker i vejtrafikken. Det drejer sig om eneulykker, fodgængerulykker og mødeulykker. En mødeulykke er en ulykke mellem to parter, der begge kører ligeud, men i hver sin køreretning.

Vejdirektoratet har derfor bedt Trafitec om at se nærmere på de i alt 165 mødeulykker med døden til følge, som skete i perioden fra 2010 til 2013. Hvad karakteriserer mødeulykkerne og de førere, der bidrager til ulykkerne? Hvilke forhold har betydning for ulykkernes opståen og alvorlighedsgrad? Hvilket hændelsesforløb ses oftest blandt mødeulykker?

Disse og en række øvrige spørgsmål danner rammen for den samlede undersøgelse såvel som denne artikel.