Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet. Sammenfatningsrapport

Thomas Skallebæk Buch, Poul Greibe, Februar 2015

I de større danske byer er cykeltrafikken voksende, og det er et politisk mål, at den udvikling skal fortsætte. Ofte er det de signalregulerede kryds, der er flaskehalse på cykelstinettet, men stigninger i mængden af cykeltrafik vil give et større pres på de travleste cykelstier i myldretiden, og det kan gøre det nødvendigt at øge nogle stiers kapacitet.

Samtidig er antallet af specialcykler voksende, og disse er kendetegnet ved andre dimensioner og anden køreadfærd, hvilket kan have betydning for cykelstiers kapacitet.

Trafitec har med støtte fra Cykelpuljen gennemført en undersøgelse, der skal belyse emnet.

Nærværende notat er en kort sammenfatningsrapport. Der henvises til baggrundsrapporten (Bredde af cykelstier: Analyse af adfærd og kapacitet (Trafitec, december 2014)) for yderligere information.

 

 

Hent publikation: