Nordic Human Factors Guidelines - Reaktionstid

Lene Herrstedt, Februar 2012

Dette notat om bilisters reaktionstid er en del af det nordiske samarbejdsprojekt "Nordic Human Factors Guidelines", som omhandler forskellige trafikantgruppers krav til vejsystemets udformning og indretning baseret på eksisterende viden om trafikanters fysiske og mentale formåen i forskellige trafikale situationer.

Reaktionstiden er den tid en trafikant skal bruge for at reagere på en trafiksituation, der kræver en mere eller mindre umiddelbar handling. Reaktionen kan være en opbremsning eller en anden form for handling. Reaktionstiden er en helt afgørende faktor for udformning af vejsystemet.

Notatet er baseret på et litteraturstudium og indeholder en kort sammenfatning af viden om bilisters bremsereaktionstid og beslutningsreaktionstid med særlig fokus på ældre bilisters adfærd i relation til bilister generelt.

Datagrundlaget for sammenfatningen er forskningslitteratur i form af artikler, rapporter, notater og kapitler fra bøger hentet via Vejsektorens Fagbiblioteks Transportdatabase med adgang til internationale databaser og tidsskriftdatabaser.

Der er som supplement til denne sammenfatning udarbejdet et baggrundsnotat med resumeer af udvalgte referencer fra det gennemførte litteraturstudium

Hent publikation: