Bremselængde, friktion og adfærd

Poul Greibe, Maj 2007

Bremselængden indgår som en betydende grundparameter til beregning af bl.a. standselængde og mødesigt.

Et køretøjs bremselængde afhænger af en række faktorer der vedrører køretøjet, vejen og førerens adfærd. De vigtigste faktorer er:

  • køretøjets hastighed
  • friktionskoefficient mellem dæk og vejbane
  • førerens bremseadfærd/teknik
  • køretøjets bremsesystem og tilstand
  • dæktryk, dækmønster og vejgreb
  • vejens længdefald/stigning

Alle disse faktorer påvirker bremselængden i større eller mindre grad afhængig af de konkrete forhold ved nedbremsningen. En generel metode til bestemmelse af bremselængde ved forskellige hastigheder, som er repræsentativ for sammensætningen af biler, førere og friktion, kræver kendskab til de enkelte faktorers betydning for den samlede bremselængde.

I de nuværende Vejregler findes en metode, til beregning af bremselængde ved forskellige hastigheder, som i hovedtræk er baseret på ældre amerikanske erfaringer.

Formålet med denne undersøgelse er, at vurdere almindelige bilisters bremseadfærd, herunder bl.a. bremselængder under forskellige fysiske forhold. Resultaterne skal indgå i en vurdering af de nuværende metoder til beregning af bremselængde.

Hent publikation: