Trafiksikkerhedsanalyse af ’2-1’ veje

Der er gennem de seneste 10 år etableret en del '2-1' strækninger rundt om i Danmark, og det forventes, at flere vil komme til inden for de nærmeste år.

Da trafiksikkerhedseffekten af denne type veje ikke kendes, har Vejdirektoratet igangsat et projekt, der på baggrund af registrerede uheld, har til formål at undersøge de trafiksikkerhedsmæssige konsekvenser ved etablering og brug af '2-1' veje i Danmark.

Resultaterne viser, at antallet af uheld falder ved etablering af '2-1' veje. '2-1' veje med fartdæmpende foranstaltninger har en markant bedre sikkerhed end '2-1' veje uden fartdæmpning. Analysen peger på at, en nedskiltning af den tilladte hastighed samtidig med etablering af '2-1' vejen har stor betydning for den sikkerhedsmæssige effekt.

Læs hele rapporten her: Trafiksikkerhedsanalyse af '2-1' veje